Metallica i Parken
Der var lagt op til et brag i Parken, da Metallica gæstede Danmark i forbindelse med deres M72 World Tour. Fredag den 14. juni 2024 startede løjerne med, at Mammoth WVH havde den første opvarmningstjans. Bandet er et amerikansk rockband med Wolfgang Van Halen, som navnet antyder er, søn af Eddie Van Halen.
De gjorde det rigtig godt, selvom det kan være lidt svært at spille et stadion op, der kun er halvfyldt. Lyden var ok, og der var ingen tvivl om, at deres riffs, som eksempelvis ”Don’t Back Down”, var et rigtig godt eksempel på deres flair for gennemført Rock ‘n’ Roll.
Det britiske metalcore-band Architects overtog scenen, og selvom det normalt ikke er min stil, synes jeg, at de gjorde det rigtig godt. Langsomt blev hallen fyldt op, og der kom rigtig godt gang i publikum, som efterhånden var mere end klar til at byde Metallica velkommen til Parken.
Præcis kl. 21:00 gik Metallica på scenen og åbnede ballet med “Creeping Death” der hurtigt blev efterfulgt af “Harvester of Sorrow”. Der var fuld smadder på koncerten fra starten, og Hetfield & Co. virkede mere end oplagte til at manifestere overfor publikum, at de stadig er et af de førende metalbands i verden.
Der var god energi, og den ovale scene midt på gulvet fungerede godt i forhold til at skabe kontakt hele vejen rundt til publikum, der tog godt imod gaverne fra scenen.
Med lidt fællessang på ”Nothing Else Matters” fra anden halvdel af sættet blev der skruet op for tempoet igen. Der var plads til lidt pyro-effekter under ”Fuel” inden ”Seek & Destroy” og ”Master of Puppets” nærmest blæste taget af Parken.
Med store smil og masser af god Metallica-energi forlod vi Parken kl. 23:00 for at runde af med et mini-afterparty på Kongens Bar i indre København.
Forventningerne var store søndag den 16. juni 2024 til Metallicas anden koncert henover weekenden efter den gode fest, vi havde haft i Parken om fredagen. Aftenens første opvarmning var Ice Nine Kills fra USA, der åbnede aftenen med deres ørehængende melodiske metalcore-musik med en twist af andre stilarter til tider.
Det andet opvarmningsband var ingen ringere end de mægtige Five Finger Death Punch, og der kan man uden tvivl tale om opvarmning i verdensklasse. De kom, de sang, og de sejrede. 5FDP gav sig som altid 100 %, og frontmand Ivan Moody må absolut være en af de mest hengivne frontmænd overfor sine fans og publikum. Det var imponerende at han kunne interagere så personligt med publikum omkring scenen og samtidig fastholde momentum til resten af stadion.
Vi savnede lidt muligheden for at skråle med på ”Bad Company”, men til gengæld var der fuld udblæsning på lungeorganet under ”Wrong Side of Heaven”.
Så var det blevet tid til, at Metallica igen skulle på scenen, og hvis vi troede, at vi var blevet blæst bagover om fredagen så tog vi fejl. Vi blev bogstaveligt talt blæst bagover af tre hurtige fra hoften, nemlig ”Whiplash”, ”For Whom the Bell Tolls” og ”Ride the Lightning”. Der var lagt i kakkelovnen til en perfekt aften i Metallicas selskab.
Det var som om, der var skruet lidt op for energien fra bandets side og måske også en lille smule i lydstyrken. Umiddelbart gjorde det ikke noget, men lyden i Parken er som den er. Og denne gang var den faktisk acceptabel, selvom der af og til godt kunne være lidt udfald i lydkvaliteten.
Det var der til gengæld ikke i musikken, dog med undtagelse af Kirk Hammets og Rob Trujillos gimmick med at spille ”Rabalderstræde” som en del af sættet, mens James Hetfield og Lars Ulrich fik en lille pause. Godt lød det ikke, men det var alligevel meget sjovt, om ikke andet at høre et fyldt stadion brøle med på klassikeren fra Gasolin.
Så fik Metallica fyret op igen med ”Fade to Black”, hvor James Hetfield i et break lige inden guitarerne for alvor skulle fyres af, lige ville minde os alle om at passe på hinanden og at man ikke skal være bange for at række ud efter hjælp, hvis man går med mørke tanker i livet.
Det var et lille fint og rørende moment midt i festen, hvor vi alle blev mindet om sangens dystre emne, selvmord, i stormens øje af festen.
Hen mod slutningen blev der rundet af med ”Moth Into Flame”, ”One” og ”Enter Sandman”. De to sidstnævnte sendte især publikum i fuldstændig Metallica overdrive-mode, hvor alle publikummer lige pludselig blev frontmen og luftguitarspillere på samme tid og sammen med Metallica. Samtidig regnede det med badebolde, der blev kastet rundt, mens Metallica gav sig +100 % på scenen for at sikre, at ingen skulle være i tvivl om, at man lige havde oplevet en weekend i The Metallica Family’s nærvær.
Og det havde vi – Tak for det James, Lars, Rob & Kirk !
Sætliste d. 14. juni 2024
1. Creeping Death
2. Harvester of Sorrow
3. Hit the Lights
4. Leper Messiah
5. 72 Seasons
6. If Darkness Had a Son
7. The Day That Never Comes
8. Shadows Follow
9. Orion
10. Nothing Else Matters
11. Sad but True
12. Blackened
13. Fuel
14. Seek & Destroy
15. Master of Puppets
Sætliste d. 16. juni 2024
1. Whiplash
2. For Whom the Bell Tolls
3. Ride the Lightning
4. King Nothing
5. Lux Æterna
6. Too Far Gone
7. Fade to Black
8. Wherever I May Roam
9. The Call of Ktulu
10. The Unforgiven
11. Inamorata
12. Battery
13. Moth Into Flame
14. One
15. Enter Sandman
