Close Menu
    Seneste artikler

    Cap’s Harley-Davidson Aarhus lukker i september 2025

    23. april 2025

    Animalyze

    13. april 2025

    MC Messen 2025

    5. april 2025

    Foredrag i Harley-Davidson Club of Denmark, Distrikt 1

    21. februar 2025

    Pantera i Royal Arena

    28. januar 2025

    MotorRecycle Gear slår dørene op i København

    1. december 2024
    Facebook X (Twitter) Instagram
    Facebook Instagram
    grizzly.dk
    følg @grizzlymike Følg @mama_grizzly_dk
    • FORSIDE
    • ARTIKLER
      • Alle artikler
      • Bands
      • Bike Shows
      • Charity
      • Klubber
      • Koncerter
      • Messer
      • Motorcykeltræf
      • Nyheder
    • BANDS
      • Animalyze
      • Bloody Dice
      • Pushing Daisy
      • The Ktulu Project
    • EVENTS
    • MAMA GRIZZLY SYSTUE
    • KONTAKT
    • OM OS
    grizzly.dk
    Hjem » ARTIKLER » The Bikeriders – Forpremiere i Lynge Drive In Bio
    Film

    The Bikeriders – Forpremiere i Lynge Drive In Bio

    GrizzlyMikeAf GrizzlyMike7. juli 20244 minutters læsning

    Popcorn og motorcykler i Lynge Drive In Bio

    ”The Bikeriders” udkommer officielt den 11. juli 2024, men Lynge Drive In Bio havde arrangeret forpremiere lørdag den 6. juli 2024 for motorcyklister.

    Desværre er det danske sommervejr meget svært at forudsige, og det var også tilfældet op til forpremieredagen, da tordenguden havde valgt, at både karet og geder skulle luftes lige præcis op til timerne før filmstart.

    Men heldigvis havde Lynge Drive In Bio is i maven og oplyste, at arrangementet ville blive gennemført, da alle prognoser viste, at når Tor var drønet forbi Lynge, så ville vejret egentlig blive ganske hæderligt.

    Og ganske rigtigt, da vi ankom omkring kl. 22.00 til Lynge Drive In Bio, var det en meget smuk sommeraften, om end en lille smule kølig. Heldigvis var vi ikke de eneste, der havde trodset vejret, og jeg vil tro, at der var små +100 motorcykler til forpremieren plus et par biler

    Magasinet for alle Motorcyklister (MCTC) havde sponsoreret lidt køligt til ganen, og Lynge Drive In Bio havde smidt pølser på grillen. Det var et uhyre velplanlagt arrangement, hvor der blev udvist god service fra Lynge Drive In Bio med sødt personale, der gjorde alt for, at vi skulle have det godt under arrangementet.

    Stor ros til Lynge Drive In Bio for at stable dette velgennemførte arrangement på benene, hvor vi fik lov til at dyrke vores passion for motorcykler sammen med en masse andre motorcyklister, ovenikøbet krydret med en god film.

    Vi håber, at Lynge Drive In Bio har fået blod på tanden til at lave lignende arrangementer i fremtiden. Vi er mange, der gerne vil gense ”Easy Rider”, ”The Wild Ones” og ”Wild Hogs” på det store lærred, og der er sikkert lige så mange yngre motorcyklister, der ville få en førstegangsoplevelse med disse klassiske motorcykelfilm.

    En film om forandringer, skuffelser og loyalitet

    “The Bikeriders” handler om en tid i Amerika i 1960’erne, hvor både samfundet og menneskerne var i konstant forandring. Det er en fortælling, der dykker ned i begreber som broderskab, loyalitet og svigt som fortælles i bedste Hollywood stil uden, at det bliver for dybt i udtrykket for den der kigger på.

    Historien begynder med den viljestærke Kathy (Jodie Comer), som ved et tilfælde møder Benny (Austin Butler) på en lokal bar. Benny er det nyeste medlem af motorcykelklubben Vandals fra Midtvesten. Klubben er ledet af den gådefulde og karismatiske Johnny (Tom Hardy). Kathy bliver hurtigt fascineret af Benny og hans livsstil, og hun trækkes uundgåeligt ind i klubbens verden på godt og ondt.

    Men “The Bikeriders” er ikke bare en romantisk fortælling. Det er en skildring af en klub, der udvikler sig i takt med det omgivende samfund. Vandals forvandles fra at være et tilflugtssted for lokale outsidere til en farlig underverden præget af vold og kriminalitet. Denne udvikling tvinger Benny til at stå over for en den klassiske beslutning: Skal han vælge Kathy, som han elsker, eller forblive loyal overfor klubben, som har givet ham et hjem?

    Filmen er lavet af Jeff Nichols efter inspiration af Danny Lyons bog af samme navn ”The Bikeriders”.  Danny Lyons bog udkom første gang i 1968 og er en beskrivelse af livet i en motorcykelklub fra Chicago som han fulgte i årene 1963-1967. Bogen er en blanding af fotos og interviews med klubmedlemmerne og den placerer sig i genren ”New Journalism” der er kendetegnende for autentiske reportager og fokus på subkulturer.

    Nichols’ film, der varer knap to timer, byder på en klassisk amerikansk fortælling, der tager os tilbage til en tid, der nu er forbi. Gennem filmen møder vi både nostalgi og refleksioner, som stadig kan vække genklang i nutidens motorcykelmiljøer.

    Vi vil helt klart anbefale filmen til alle der søger god underholdning i en produktion, hvor der er kælet for, at ramme den rette tidsånd som filmen udspiller sig i og hvor skuespillet leveres overbevisende.

    Så tøv ikke med et smut i biografen til et kig på “The Bikeriders” – Du får fuld valuta for pengene til billetten.

    Austin Butler Danny Lyon Drive In Bio Jodie Comer Tom Hardy
    GrizzlyMike
    • Website

    Mama Grizzly
    Seneste opslag

    Cap’s Harley-Davidson Aarhus lukker i september 2025

    23. april 2025

    Animalyze

    13. april 2025

    MC Messen 2025

    5. april 2025

    Foredrag i Harley-Davidson Club of Denmark, Distrikt 1

    21. februar 2025
    MC Tryk
    • Facebook
    • Instagram
    Hvem er vi
    Hvem er vi

    Grizzly Nation blev etableret i 2012 med det formål at promovere bands på frivillig basis. Efterhånden har motorcykelmiljøet også fanget vores interesse, så vi har valgt at udvide Grizzly fællesskabet til, at udbrede kendskabet til motorcykelmiljøet på samme måde som vi udbreder kendskabet til bands i musikmiljøet.

    Grizzly Nation er en 100% neutral blog, hvor billeder udelukkende bruges til at understøtte artiklerne visuelt og dermed ikke udtrykker støtte til enkelte motorcykelklubber. Artiklerne er baseret på vores og gæsteskribenters personlige oplevelser, som skal betragtes som subjektive fortællinger fra både musik- og motorcykelmiljøet.

    Facebook Instagram
    Seneste indlæg
    • Cap’s Harley-Davidson Aarhus lukker i september 2025 23. april 2025
    • Animalyze 13. april 2025
    • MC Messen 2025 5. april 2025
    • Foredrag i Harley-Davidson Club of Denmark, Distrikt 1 21. februar 2025
    • Pantera i Royal Arena 28. januar 2025
    • MotorRecycle Gear slår dørene op i København 1. december 2024
    © 2025 @grizzlymike & @mama_grizzly_dk Powered by Grizzly Nation.
    Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i tekst og events.
    Grizzly Nation er uvildig tredjepart i forhold til arrangementer som vi blot
    videreformidler på baggrund af offentlig tilgængelig information.
    CVR: 37112771
    • FORSIDE
    • ARTIKLER
      • Alle artikler
      • Bands
      • Bike Shows
      • Charity
      • Klubber
      • Koncerter
      • Messer
      • Motorcykeltræf
      • Nyheder
    • BANDS
      • Animalyze
      • Bloody Dice
      • Pushing Daisy
      • The Ktulu Project
    • EVENTS
    • MAMA GRIZZLY SYSTUE
    • KONTAKT
    • OM OS

    Indtast din søgning foroven og tryk Enter for at søge. Tast Esc for at annullere.

    Administrer cookies
    For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
    Funktionsdygtig Altid aktiv
    Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
    Præferencer
    Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
    Statistikker
    Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
    Marketing
    Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
    Vælg muligheder Administrer tjenester Administrer {vendor_count} leverandører Læs mere om disse formål
    Se præferencer
    {title} {title} {title}